Aktivitesspil

images

At give hunden udfordringer til alle sanser giver en aktiveret og velstimuleret hund, hvor lysten til selv at finde på "unoder" bliver mindre.

Der findes mange forskellige spil, se nærmere på siden her:

Man skal huske, at langt de fleste spil skal foregå sammen med hund/ejer, så man undgår, at hunden i værste fald splitter legetøjet ad og kommer til skade.

Man skal ej heller synes, det er tidsspilde, fordi ens hund er "klog" og ret hurtigt finder løsningen på spillet. Invester i nogle stykker, så der er mulighed for at skifte lidt imellem dem. Det er ikke nødvendigvis udfordring i sig selv, at hunden skal stilles overfor en ny opgave hver gang, men for hunden en succesoplevelse at finde løsningen frem i hovedet igen og hurtigt nå frem til belønningen.

Hunde arbejder for at blive belønnet (få/finde føde.)

Trixie aktiveringsspil 

Trixie og Nina Ottosson spillene kan købes i butikken eller på web-shoppen.

 

Ofelia GårdbutikVi forhandler også aktiveringsspil fra Nina Ottosson, som har designet og udviklet spil og legetøj siden 1990.

Nina Ottossons filosofi er, at hunden har fire ben og et hoved, og alle fem har behov for aktivitet på forskellige måder. Hunden skal udfordres - både fysisk og psykisk.

Aktiveringslegetøj kan:

* Bidrage til at forbygge og reducere adfærdsproblemer

* Bidrage til at forebygge og reducere vægtproblemer

* Forhindre at hunden keder sig

* Bidrage til at styrke din samhørighed med din hund.

Mental aktivitet.

Hunde såvel som mennesker har brug for en vis mængde af aktivitet. Men det er vigtigt at finde en balance mellem aktivitet og inaktivitet, således at hunden ikke bliver stresset af for lidt eller for meget aktivitet. Gåture er en god aktivitet, men hunde har også brug for mental stimulation.

Alle hunde har brug for at bruge deres hoved for at trives, og nogle hunde har et større behov end andre. Hvis de ikke får kanaliseret deres energi i en organiseret aktivitet, kan de få deres egne “sjove” ideer, såsom at tygge i ting, eller bare være hyperaktive, hvilket ikke altid er værdsat af ejerne.

Samtidig er det vigtigt, at hunden kan være stille og vente, mens vi står og taler med nogen, eller bare ligge stille ved siden af os og se andre hunde gå forbi uden at reagere.

Aktivering af hunden kan være alt fra spor i skoven til lydighedstræning, lære forskellige tricks, eller finde skjulte godbidder i enten legetøj eller rundt omkring i hjemmet.

Om sommeren, når vejret er godt, bliver hundene normalt mere stimuleret. Det er både lettere og sjovere at være udenfor og lege og få ideer til aktiviteter for hunden. I efteråret og om vinteren kan det være kedeligt. Det er ofte svært at variere aktiviteter indendørs og få ideer til sjove aktiviteter, der er underholdende, enkle og stimulerende.

Mental aktivering er noget, mange hundeejere måske ikke har tid til, eller har svært ved at få ideer til. Det kan være vanskeligt at indse, hvor vigtigt det er for hundens generelle sundhed. Det ville reducere antallet af “problem hunde”, hvis alle forstod, hvor vigtigt det er for hunden at bruge både hovedet såvel som dens ben.

Nina Ottossons aktivitetslegetøj er sjovt og kreativt, let at lege med indendørs eller udendørs, og er udviklet med hundens naturlige bevægelser og instinkter i tankerne.

Aktivitetslegetøjet aktiverer hunden mentalt på en positiv og lærerig måde.

Sværhedsgrader.

Sortimentet af varierende interaktive spil er blevet designet til at stimulere hunden hjerne, og til at styrke dens forhold til mennesker. Hvert design har en unik mekanisme, der kræver mental såvel som fysisk fingerfærdighed til at arbejde gennem udfordringerne og afsløre skjulte godbidder.

De kan indstilles til forskellige sværhedsgrader, så de tilgodeser alle aldre og racer af hunde. Så uanset om man har en ”Forrest Gump-” eller ”Albert Einstein-” hund, er der altid et Nina Ottosson aktivitetslegetøj, der matcher!

Hvert spil er inddelt i sværhedsgraderne 1,2 og 3, hvor 1 er det letteste niveau, 2 er lidt sværere og 3 er det mest udfordrende. Det er vigtigt, at man i starten ikke bruger spil, der er for svære. Man er nødt til at give hunden lidt tid til at forstå, hvordan spillene fungerer.

De fleste hunde forstår hurtigt, at de er nødt til at arbejde for at komme til godbidderne, og at det betaler sig at lytte til de hjælpende kommandoer fra ejeren.

De fleste spil kan gøres sværere ved at låse visse dele med klodser eller ”stifter”, som hunden så skal løfte op for at komme til rummene med de skjulte godbidder. Disse bør kun bruges, når hunden forstår, hvordan spillet fungerer, og den forstår, at den skal arbejde sig frem til godbidderne og ikke bide i delene.

 Sådan virker aktivitetslegetøjet.

Nina Ottossons aktivitetslegetøj og spil, som de fleste hunde elsker at lege med, er designet til, at hunden skal arbejde med problemløsning på forskellige måder. Den skal finde skjulte godbidder, f.eks. ved at skubbe til- eller løfte klodser, dreje disks, sætte klodser ind i noget osv. Formålet med disse spil er, at man kan aktivere hunden på en nem og sjov måde derhjemme. Mens spillene bliver brugt, vil hund og ejer få en chance for at have mere kontakt med hinanden og styrke forholdet til hinanden. Samtidigt er det en læreproces. Fælles dagligdags lydighedsøvelser med sjove og positive øjeblikke, som for eksempel: Sidde, ligge ned, stoppe op og vente.

 Aktivitetslegetøj i træ eller plastik?

 Nina Ottosson aktivitetslegetøj er lavet af enten træ eller plastik. Træet er naturligt og ægte med et tungere design. Det er fremragende til hunde, der let bliver ophidsede og har tendens til at blive voldsomme i legen.

Plastisk-modellerne har et design, der er farverigt og stabilt, er let at rengøre, og kan bruges med både våd-og tørfoder. De er ligeledes gode til hunde, der savler meget, eller når spillet bruges til mere end én hund.

Hvilke kæledyr og dyr kan bruge aktivitetslegetøjet?

Næsten alle modellerne kan bruges af hunde i alle størrelser, og også til katte, papegøjer, kaniner, fritter, minigrise, aber, lemurer, leguaner, vildkatte og andre dyr i zoologisk have.

Til små hunde eller katte, kan man binde en snor på klodserne, hvis de har svært ved at gribe om dem.

Nina Ottossons produkter er testet på alle typer af dyr i alle størrelser og aldre, alt fra hunde og katte til aber, fritter, og leguaner, men først og fremmest på hunde - fra hvalpe til ældre hunde og fra helt små racer til meget store racer. Den vigtigste faktor, der afgør, om hunden kan lide spillet er, hvis hunden er motiveret til at arbejde for godbidder eller mad, som skjules.

Spillene kan købes i butikken eller i web-shoppen