Mjød

Ofelia Gårdbutik er forhandler Dansk Mjød,
"En drik for guder - og gudinder...".

Der er flere forskellige typer mjød, sennep og mjød-øl at vælge imellem.
En rigtig god ide til en lidt anderledes gave, til firmagaver, madelgave-idé til voksne, til "ham eller hende(!), der har alt" osv.

Du er også meget velkommen til at besøge gårdbutikken og smage dig frem til din favorit.

Mjød har mange anvendelsesmuligheder. Mild snaps, velkomstdrink, dessertvin, kaffelikør, mjød-øl, varm/kold punch, til marinering af kød, til sovs og i bagværk m.m.

Dansk mjød fremstiller også fremragende typer af sennep. (Sæson-vare hos Ofelia Gårdbutik.)

Ligeså har Dansk Mjød i samarbejde med Ørbæk Bryggeri fremstillet 2 slags mjød-øl.
Old Danish Beer er fremstillet efter opskrifter fra 1700- tallet. Den nydes bedst afkølet. 10,15% alc. vol.
Midgård-øl er også fremstillet i samarbejde med det fynske bryggeri og har en mere "pilsner-agtig" smag. Nydes også bedst "kælder-kold". 9,4% alc. vol.

Læs her om Mjødens historie: (Kilde: Dansk Mjød A/S)

De fleste tror, at mjød er en slags øl, men det er ikke sandt. Mjød er honningvin, og sådan har det altid været. Vikingerne drak øl og mjød, og mjøden var deres vin.

Mjød kan bruges 24 timer i døgnet…:

Som alternativ til en morgenbitter, i madlavning til marinade, i sovs og kage. Kan blandes med øl og drikkes til mad (mjød-øl). Som dessertvin, velkomstdrink, til ostebordet, opvarmes og blandes med rom som punch, blandes med bitter lemon og isterninger eller “bare” som den er.

Mjød bliver ikke plumret og u-drikkelig ved at stå åben i længere tid, men vil danne en smule bundfald, der blot forstærker smagen og gør den bedre. Den tåler, uåbnet, flere års ekstra lagring og kan aldrig blive for gammel.

Hvilende_viking

De riges drik.

Man koger honning, vand og evt. nogle krydderier, og derefter sættes mjøden til gæring i ca. 3 uger. Efter yderligere 6 måneders lagring er mjøden færdig. Den bliver imidlertid bedre med alderen, så det er en god ide at lagre den nogle år.

Mjød er formentlig verdens ældste kendte berusende drik. I Norden har man allerede før vor tidsregning brygget mjød, og fra vikingetiden ser man i mange optegnelser, at mjøden var den fineste drik, man kunne få.

Mjød var også en drik for guder, hvilket ikke undrer, når man har smagt rigtig mjød, en mjødrus skulle efter sigende kunne holde i 3 dage.

Indførelsen af biavl og dermed lettere adgang til honning, gav mjøden et stort opsving. Man drak den på mange måder. Bedst var den, når den blev drukket ren, men det var også meget udbredt at drikke den blandet i øl. I vikingetiden kaldte man denne blanding for "Mjøns-øl" og i Middelalderen for "Mjelske".

Da brændevinen kom frem sidst i Middelalderen, blev det også meget brugt at blande mjød og brændevin. Denne skik fortsatte helt hen til det tyvende århundrede, og den var så udbredt, at drikken fik egnsnavne. Således kaldte nordjyderne den en "Polak", fynboerne en "Bakkerak" og sønderjyderne en "Klapøjster" (kolbøtte).

Den ældste kendte opskrift på mjød i Norden gengives omkring 1520 af ærkebiskop Olaus Magnus.

Dansk Mjød's opskifter er alle baseret på en opskrift fra 1700-tallet. Den ligner meget Olaus Magnus' opskrift med hensyn til ingredienser, men metoderne er forbedret, ligesom lagrings- og gæringstiden er noget længere. Det høje indhold af honning, (1/2 kg. pr. færdig liter mjød), er også med til at gøre mjød til et eksklusivt produkt.

Jo længere man opbevarer den, jo bedre bliver den, og den bliver aldrig for gammel. Mjød fra Dansk Mjød er et naturprodukt uden tilsætningsstoffer.